Hestefoder

Vi forhander Krafft Hestefoder.

Ring og få et godt tilbud.

 

Hvis du er interesseret i at vide mere om hestens fordøjelses system samt gode råd om fodring, kan du læse mere nedenfor.

Er du interesseret i at vide mere om optimal fodring og forebyggelse af fodrings relaterede lidelser, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 40 50 45 20 eller info@merci-monium.dk. Jeg tager også gerne ud og holder foredrag. Indhold, varighed og pris aftales individuelt.

Gode råd om fodring:

Indenfor hestefodring har vi nogle ‘grundregler’, som er gode at have med i overvejelserne, når fodringen af hesten skal tilrettelægges. Desværre ses forskellige grader af mavesår hos en del heste. Fodring spiller en væsentlig rolle i forhold til forebyggelse eller udvikling af mavesår. Det er væsentligt, at vi tager udgangspunkt i hestens fordøjelsessystem, når vi planlægger, hvordan hesten skal fodres. Ligeledes skal vi huske på, at hesten fra naturens side er skabt til at lave fødesøgning i langsomt tempo i 16-18 timer i døgnet. Optimalt skal vi derfor fodre hesten med mange, men små måltider, og gerne fri adgang til grovfoder. Jeg vil her kort opridse de omtalte ‘grundregler’.

 

For det første bør hesten tildeles min. 1,5 kg. grovfoder i tørstofprocent pr. 100 kg. legemsvægt i døgnet. Det vil sige, at en hest der vejer 500 kg. skal have min. 7,5 kg. grovfoder + den vandprocent der er i foderet.

  • Tildeler vi fx en wrap med 70% tørstof skal hesten have 7,5 kg. + 30% (2,25 kg.), hvilket svarer til at hesten i alt skal have 9,75 kg. wrap i døgnet.
  • Tildeler vi i stedet en hø med 90% i tørstof vil regnestykket se således ud: 7,5 kg. + 10% (0,75 kg.) hvilket svarer til, at hesten i alt skal have 8,25 kg. hø i døgnet.

 

Grovfoderet bør altid udgøre mindst 75% af den samlede foderration. Giver vi fx samme hest på 500 kg. en wraphø med 85% tørstof, skal hesten tildeles 7,5 kg. + 15% (1,1 kg), altså i alt 8,6 kg. Hesten tildeles desuden 3 kg. Toprun Springborg. I dette tilfælde tildeles hesten i alt 11,6 kg. foder i døgnet. Af dette udgør grovfoderet 75 % og kraftfoderet 25%. Tildeler vi mere grovfoder og mindre kraftfoder vil det være ofte være nødvendigt at dække hesten ind med et vitamin-mineraltilskud, så vi sikrer, at hesten altid er dækket ind.

 

Vi skal også forholde os til, hvor meget stivelse hesten får gennem sit kraftfoder. Det anbefales at tildele max. 2 g. stivelse pr. 100 kg. hest. Ovenstående hest på 500 kg. skal altså have max. 10 g. stivelse pr. døgn. Med fodereksemplet ovenfor tildeles hesten 8,22 g. pr. døgn, da stivelsen i Toprun Springborg udgør 27,4%.

 

Husk også at hesten altid skal have adgang til frisk vand. Anvendes der vandkop bør denne give mindst 8-10 liter i minuttet. Heste drikker ikke efter tørst, men efter tid. Det betyder, at hvis vandkoppen giver for lidt vand, vil hesten vænne sig til at drikke mindre væske. Evt. med en dehydrering til følge.

Hesten kan med fordel tilbydes vand fra en balje, da mange heste foretrækker at drikke af et vandspejl. De fleste har nok oplevet situationen, hvor det første hesten gør, når den er lukket på fold, er at gå hen til vandkarret og drikke.

Hestens fordøjelsessystem

Som nævnt i afsnittet ‘Gode råd om fodring’, kan en korrekt fodring forebygge ikke kun mavesår, men også andre fodringsrelaterede lidelser. For at opnå en grundlæggende forståelse for baggrunden for den korrekte fodring, er kendskab til hestens fordøjelsessystem hensigtsmæssig.

 

Jeg vil i det efterfølgende ikke gå i detaljer, men blot fremhæve de dele af fordøjelsen, som vi skal have kendskab til for at få forståelse for den korrekte fodring af hesten.

Munden

Fordøjelsen starter i munden, hvor hestens tænder finmaler foderet ved cirkulære bevægelser. Tyggetid er væsentlig, fordi hesten under tygning producerer spyt. Spyt indeholder bikarbonat, som er basisk. Det har derfor betydning for neutralisering af pH værdien i mavesækken.

Derfor; jo længere tyggetid, der er på foderet, des bedre beskyttet er mavesækken i forhold til udvikling af mavesår.

Tjek af hestens tænder og bevægelighed i kæbeleddet er derfor vigtigt i forhold til tyggefunktionen.

 

Spiserøret

Hestens spiserør er snævert. Derfor er der risiko for spiserørsforstoppelse, som kan resultere i dannelse af arvæv, som vil indsnævre spiserøret yderligere. Vær derfor opmærksom på fodermidler, der udvider sig, når der tilføres væske. Tilstrækkelig spytproduktion har også betydning for dannelsen af foderbolde, der kan synkes.

 

Mavesækken

Hestens mavesæk er relativ lille. På en stor hest indeholder den ca. 18 liter og udgør kun ca. 10% af det samlede fordøjelsessystem.

Mavesækken kan opdeles i en rød og en hvid del. Den hvide del kaldes også den kirtelløse del. Her er pH værdien tæt på neutral, og der findes ingen beskyttelse mod en lavere pH værdi.

I den røde del produceres der bl.a. saltsyre. Saltsyren gør, at pH værdien falder til omkring 2,5. Dette sker for at slå eventuelle skadelige bakterier ihjel. I den røde del produceres maveslim, der beskytter mavesækken mod ætsninger, der ellers ville forekomme pga. den lave pH værdi.

 

Fodringsmæssigt er der to væsentlige aspekter, vi skal være opmærksomme på:

  1. Da der ingen maveslim er i den øverste del af mavesækken, er den del ubeskyttet for ætsning, der vil forekomme, hvis pH værdien bliver for lav. For at holde pH værdien tæt på neutral skal hesten producere tilstrækkeligt med spyt. Derfor har det foder, vi fodrer hesten med, også indflydelse på, hvilken pH værdi der er i den øverste del af mavesækken. Stor andel af korn i hestens foder, kan fx få pH værdien i den øverste del af mavesækken til at falde.
  2. Den lave pH værdi i den nederste del af mavesækken er nødvendig. Men for at beskytte den øverste del af mavesækken mod ætsning, skal vi sikre, at vores fodring tildels holder mavesækken 2/3 fyldt hele døgnet og tildels at der er et flydelag, som ‘låg’ på mavesækkens indhold. Som nævnt i afsnittet ‘Gode råd om fodring’ skal hesten tilføres mange og små måltider og ideelt have fri adgang til stråfoder.

 

For uddybning af den praktiske fodring læs afsnittet ‘Gode råd om fodring’.

 

Tyndtarmen

Efter mavesækken fortsætter foderet til tyndtarmen, hvor den største næringsstofomsætning fra den letfordøjelige del af foderet sker ved hjælp af enzymer og galde.

Da hesten er indrettet til at have konstant foderpassage, har den ingen galdeblære (som fx vi mennesker har), da galde tilføres løbende.

I forhold til den praktiske fodring skal det nævnes, at en fyldt tyndtarm mindsker risikoen for tarmslyng. Det samme gør sig gældende i stortarmen.

 

Stortarmen

Foderets passagehastighed i mavesæk og tyndtarm er relativ kort (1-5 timer). I stortarmen, som består af blindtarm og tyktarm, opholder foderet sig imidlertid 1-2 døgn. Her omsætter mikroorganismer den tungtførdøjelige del af foderet. Strukturkulhydrater omdannes til fede syrer, som hesten kan bruge som energikilde.  Hvis mikroorganismerne trives, producerer de bl.a. K-vitaminer. Mikroorganismerne trives ved en pH værdi tæt på neutral, hvilket kræver tilstrækkelig tilførsel af godt grovfoder.

Er du interesseret i at vide mere om optimal fodring og forebyggelse af mavesår hos heste, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 40 50 45 20 eller info@merci-monium.dk. Jeg tager også gerne ud og holder foredrag. Indhold, varighed og pris aftales individuelt.