Go Care Kattefoder

GO CARE Kattefoder er et rent dansk produceret og ernæringsrigtigt sammensat  foder. 

Alle GO CARE produkter er udviklet af dyrlæger med mange års erfaring i udvikling af foder til katte. 

Dyrenes trivsel er altid i centrum, og dyrlægerne arbejder ud fra tesen om, at et velsmagende og sundt foder er en naturlig del af et sundt, aktivt og godt liv. Derfor anvendes udelukkende ingredienser af meget høj kvalitet.

Produkternes kvalitet er meget vigtig. Derfor kontrolleres alle råvarer, produktioner og færdige produkter altid af en dyrlæge.    

GO CARE bliver løbende udviklet i henhold til de nyeste anbefalinger fra nogle af verdens førende ernæringsinstitutter/brancheforeninger, hvis anbefalinger er internationalt anerkendte.

Fodring

Vi anbefaler, at du fodrer din kat efter fodringsvejledningen på emballagen. Killinger fodres ad libitum 3-5 gange dagligt. For voksne katte kan du evt. dele den daglige mængde i 2 portioner. 

Fodringsvejledningen er naturligvis individuel. Det afhænger bl.a. af race, aktivitetsniveau og alder. Du kan derfor variere fodermængden op eller ned med op til 25 %.  

Vand

Din kat skal altid have adgang til frisk vand. Du sikrer nemmest at vandet er friskt og rent ved at udskifte det efter hvert måltid.   

Foderskifte

Uanset om du skifter fra en variant til en anden i Go Care sortimentet, eller om du skifter fra et mærke til et andet, så skal du huske at skifte gradvist.  Bland det gamle foder med den nye foder i en uges tid, hvor mængden af ny foder gradvist øges  Det tillader kattens mave og tarmsystem at vænne sig til det nye foder.

Fuldfoder

Go Care foderprodukter er fuldfoder. Fuldfoder betegnelsen er defineret ved lov og betyder, at foderet skal kunne opfylde kattens daglige ernæringsbehov 100 %.

Når du anvender fuldfoder, skal du ikke anvende andet. Hvis du alligevel en gang imellem serverer godbidder for din kat, så er det bedst at fratrække en tilsvarende kaloriemængde, når du serverer fuldkost, ellers er der risiko for at løbe ind i problemer med overvægt.