Go Care Hundefoder

GO CARE Hundefoder er et rent dansk produceret og ernæringsrigtigt sammensat  foder.

Alle GO CARE produkter er udviklet af dyrlæger med mange års erfaring i udvikling af foder til hunde.

Dyrenes trivsel er altid i centrum, og dyrlægerne arbejder ud fra tesen om, at et velsmagende og sundt foder er en naturlig del af et sundt, aktivt og godt liv. Derfor anvendes udelukkende ingredienser af meget høj kvalitet.

Produkternes kvalitet er meget vigtig. Derfor kontrolleres alle råvarer, produktioner og færdige produkter altid af en dyrlæge.

GO CARE bliver løbende udviklet i henhold til de nyeste anbefalinger fra nogle af verdens førende ernæringsinstitutter/brancheforeninger, hvis anbefalinger er internationalt anerkendte.

Go Care findes i tre serier

– Go Care Dog: Baseret på oksekød, svinekød, kylling og hvede. Fås i 15 kg. sække.

– Go Care Royal Dog: Baseret på kylling og ris. Velegnet til hunde med allergi. Fås i 10 kg. sække.

– Go Care Royal Dog Seafish: Baseret på fisk. Højt indhold af omega 3 fedtsyrer. Fås i 2/2,25 og 10 kg. sække.

Klik på billederne herunder for at komme videre til shoppen og se de forskellige varianter i de tre serier.

Fodring

Vi anbefaler, at du fodrer din hund efter fodringsvejledningen på emballagen. Hvalpe fodres ad libitum 3-5 gange dagligt. For voksne hunde kan du evt. dele den daglige mængde i 2 portioner.

Fodringsvejledningen er naturligvis individuel. Det afhænger bl.a. af race, aktivitetsniveau og alder. Du kan derfor variere fodermængden op eller ned med op til 25 %.

Aktivitet under fodring 

Hvis hunden levede vildt, ville den buge energi på at jage sit bytte. Dette kan vi ikke tilbyde tamhunden. Men overvej hvad du kan gøre for alligevel at stimulere hundens behov for aktivitet ved fx at sprede foderet ud på terrassen eller græsplanen, så din hund skal bruge sin lugtesans på at finde foderet.

Hundens fordøjelse

Hundens fordøjelse er indrettet på omsætning af animalsk protein. Hunden har ikke enzymer, der kan nedbryde kulhydrater. Når du skal vælge dit foder, vær derfor opmærksom på foderets indhold af tildels animalsk protein og tildels stivelse/kulhydrater.

Vi kan ikke fuldstændig undgå stivelse i tørkost, da det er stivelsen, der får kroketterne til at hænge sammen. Stivelsen kan enten komme fra korn, kartofler eller ris. Dette fremgår af det enkelte produkt. Go Care har et produkt, der er helt kornfri, hvis din hund ikke kan tåle gluten:

Go Care Royal Dog Complete – GRAIN FREE.

Vand

Din hund skal altid have adgang til frisk vand. Du sikrer nemmest at vandet er friskt og rent ved at udskifte det efter hvert måltid.

Foderskifte

Uanset om du skifter fra en variant til en anden i Go Care sortimentet, eller om du skifter fra et mærke til et andet, så skal du huske at skifte gradvist.  Bland det gamle foder med den nye foder i en uges tid, hvor mængden af ny foder gradvist øges  Det tillader hundens mave og tarmsystem at vænne sig til det nye foder.

Fuldfoder

Go Care foderprodukter er fuldfoder. Fuldfoder betegnelsen er defineret ved lov og betyder, at foderet skal kunne opfylde hundens daglige ernæringsbehov 100 %.

Når du anvender fuldfoder, skal du ikke anvende andet. Hvis du alligevel en gang imellem serverer godbidder for din hund, så er det bedst at fratrække en tilsvarende kaloriemængde, når du serverer fuldkost, ellers er der risiko for at løbe ind i problemer med overvægt.

Diætetisk fuldfoder

Go Care Royal har to varianter, der er diætetisk fuldfoder. De hedder Weight Reduction og Contra Allergy/Sensitive.

Diætetisk foder er under EU-lovgivning. Det betyder, at foderet er sammensat, så det opfylder lovgivningsmæssige krav om f.eks. at have en terapeutisk effekt uden at indeholde medicin. Derudover er diætetisk foder afbalanceret, så hundens daglige ernæringsbehov er dækket 100 %.

Vi anbefaler, at du konsulterer din dyrlæge, inden du begynder at anvende diætetisk foder.